Ølperformance blandt øldrikkere

På Expression-scenen på Roskilde Festivalens campingområde ligger der søndag aften en fadøl, en dåseøl, en flaskeøl og en oplukker.

Og det burde der som sådan ikke være noget særligt besynderligt i, for øl, i alverdens afskygninger, er der rigtig mange af netop her.

Backstage Beer Musical
Men dét her, er fire mennesker der har klædt sig ud, og de ligger på scenen og venter på at gå i gang med performancen Backstage Beer Musical.

Det er Museet for Samtidskunst der har inviteret dem, og performancen er et samarbejde mellem den danske kunstner Ulla Hvejsel og tyske Sonya Scönberger.

Performance til et intetanende publikum
Der er ikke mange mennesker i teltet. Der sidder små grupper rundt omkring, sikkert intetanende om, at de om et øjeblik skal opleve dansende ølkrus og øldåse, og høre de to kunstneres overvejelser og refleksioner over øl og alkoholkultur.

Videodokumenteret øldrikning
I en video projiceret på scenens bagvæg, taler Ulla Hvejsel og Sonya Scönberger på skift til kammeraet. De er filmet i forskellige settings:

På en bar under selve øldrikningsakten, hjemme i sofaen, når akten dagen efter har fået konsekvenser og andre steder som på den ene eller anden måde er relateret til øl.

Sandheden om bumser
De taler om at være fulde, at være fulde sammen. I en scene hvor de to kunstnere sidder på en bar, viser Sonya Scönberger til kammeraet, hvordan hun har fået bumser på hagen, og hun tror det øl der har skylden.

For måske får man bumser af øl, undersøgelser har i hvert fald vist at øl påvirker hormonerne, som også har en vis påvirkning på bumser.

Men måske kan det også være sandheden der vil ud, ud igennem huden. For sandheder har det med, at komme frem i lyset, når man er under alkoholpåvirkning.

Øllen synger og danser
Og sådan taler Ulla Hvejsel og Sonya Schönberger meget mere om øl og alkohol, og ind i mellem bryder fadøllen, dåseøllen, flaskeøllen og oplukkeren på scenen ind med sang på bedste musical stil.

En efter en rejser de sig op fra scenegulvet, og da de alle har rejst sig begynder de at danse en fint koreograferet dans hen over scenen.

Selskabssang
Hele performancen sluttes af med endnu en sang. De fire personer synger fra et papir, de følges ikke rigtigt ad, kløjs i teksten og stopper fnisende op for til sidst at liste ned af scenen.

Jeg oplever sangen som en rigtig selskabssang, sunget i et selskab hvor en eller flere personer har fået et par øl for meget.

Men da jeg efterfølgende taler med Ulla Hvejsel, kan jeg forstå, at det ikke var helt meningen, at sangen skulle fremføres på den måde, og at der var nogle pointer i sangen, som ikke rigtig kom frem.

At tale til fulde hoveder
Jeg tror ikke det gør noget, dét med pointerne. For selv om en performance om øl virker helt åbenlyst oplagt på Roskilde Festival, virker den samtidig også ganske malplaceret.

For store dele af publikummet har allerede indtaget så mange øl at pointerne nok alligevel ville gå tabt og jeg tvivler på, om de overhovedet tænker på de tømmermænd, de har, når de i morgen vågner i et glohedt telt.