I de integrerede kunstprojekter, som realiseres i disse år, involveres brugerne i stadig stigende grad. Til tider i et sådant omfang, at brugerens engagement er selve essensen i kunsten. Jane Løvschall Dolmer og Trine Møller Madsen fra IN SITU argumenterer her for, at det skaber levende og potente værker, der kan samle mennesker omkring basale temaer.
I vores arbejde som kunstrådgivere er vi med til at udvikle stedsspecifikke, integrerede kunstprojekter i både privat og offentligt regi. I de 10 år, IN SITU har eksisteret, har vi oplevet en udvikling inden for det felt, der traditionelt betegnes som udsmykning. Den går i retning af, at kunstnernes praksis ikke alene mødes og udfordres af konteksten i stigende grad. Kunstnerne viser også en større interesse i en mere direkte involvering af de brugere, der skal have en hverdag sammen med kunsten. Brugerne bliver med andre ord en konkret og aktiv medproducent.
Lad gong-gongen lyde
I 2015 skabte Kirstine Roepstorff sin 7,5 meter høje og tre ton tunge bronze-gong-gong til Dokk1 i Aarhus. Resultatet er ikke bare en smuk skulptur, skabt specifikt til det rum, den hænger i. Den er samtidig besjælet af et interaktivt element, der inddrager borgerne i Aarhus.
Hver gang, der fødes et barn i byen, aktiveres GONGs dybe klang, og dermed føjes et nyt lydbillede til byens identitet og fælles fortælling. I lighed med Rådhuset eller Domkirkens klokkespil. Værket er med til at markere Dokk1 som et socialt samlingspunkt i byen – et centrum i livet. Også når GONG ikke er i aktion, har man bevidstheden om, at den potentielt kan lyde. Men ‘underet’ sker aldrig uden brugernes mellemværende.
Beboernes drømme
I Valby findes et andet markant eksempel på et brugerinvolverende værk. På en beboelsesejendom har forfatteren Morten Søndergaard forvandlet gavlen til et gigantisk relief af lysende ord. Ordene er ikke forfatterens egne, men beboernes inderste tanker og drømme, som er indsamlet af digteren selv i workshops og siden benyttet som råstof i værket. Morten Søndergaard udtaler selv: “Det er min drøm, at jeg ved at spørge til beboernes drømme og skrive dem på facaden har givet beboerne ejerskab over værket. Det inddrager dem, binder dem sammen og gør dem forhåbentligt stolte af det sted, de bor.”
Et tværkulturelt møde
I SUPERFLEX og BIGs samarbejde omkring byparken Superkilen, der skærer tværs gennem Nørrebro i København, blev beboerne også direkte involveret. Frem for at benytte gængs byrums- og parkinventar, blev beboerne i det multikulturelle område bedt om at nominere bænke, skraldespande, træer, legepladser, brønddæksler og skilte fra deres respektive hjemlande. Inventaret blev herefter enten indkøbt eller reproduceret i 1:1. I alt indgår mere end 100 forskellige stykker inventar fra mere end 50 forskellige lande, der på hver deres måde favner og spejler samt inviterer til møder og aktivitet på tværs.
Helende rammer
I disse år er samtlige regioner undervejs med sammenlægning, renovering eller nybyggeri af hospitaler. I IN SITU er vi involveret i flere. Både her og i rollen som Bygningsstyrelsens kunstfaglige bygherrerådgiver oplever vi også tendensen spille ind. Både i kunstnernes måde at gribe opgaverne an på, og i den måde visionerne formuleres i de nedsatte kunstudvalg, vi rådgiver og faciliterer. Ønsket er en kunst, der tager afsæt i stedet. Ikke bare i form af et samspil med ny arkitektur, men også i direkte dialog og udveksling med miljøet og dets aktører.
Mit Hav er Dit Hav
Når Eva Koch skaber et værk til Retspsykiatrien i Aarhus, så taler vi her om en kunstner og et værk, som vil sin kontekst og ønsker at gøre en forskel for de involverede brugere.
Værket, der skal installeres i Retspsykiatriens indre gårdrum, består af en 22 meter lang videoinstallation med meditative billeder af vand. Titlen er Mit Hav, og det refererer mindst lige så meget til brugerne som Eva Koch selv. I processen har hun nemlig været i tæt dialog med både patienter og personale i den 150 år gamle psykiatri i Risskov, hvor udsigten til vand – Aarhus Bugten – er en del af stedets identitet og brug. Nu flytter psykiatrien ind i landet, og den blå horisont forsvinder. Med Mit Hav geninstallerer Eva Koch motivet fysisk og mentalt i brugernes hverdag, når Nyt Psykiatrisk Center åbner i 2018.
Med Kochs egne ord bringer værket “en naturoplevelse ind i en hverdag, hvor naturen kan opleves som meget langt væk. Værket er følelsesmæssigt og intellektuelt stimulerende uden at være anmassende, og det er befordrende for indre ro og healing.”
Kunsten som mødested
I de nævnte kunstprojekter er kunstnerens rolle at sætte rammen for kunstoplevelsen og den æstetiske erfaring, mens selve indholdet er skabt af en mangfoldighed af stemmer. Den fortælling, der skabes, kan bruges til noget og fanger bredt. Også et ikke-kunstvant publikum. Den kan med andre ord samle os som mennesker. Den brugerinvolverende kunsts kvalitet og værdi er indiskutabel. Ikke mindst, når den affødes af vision og kvalificerede processer.
Vi skal prioritere den type kunst – og kunst generelt – i vores samfund, fordi vi tror på dens værdi. Den kan ikke måles og vejes og ikke gøres til genstand for en bundlinjekalkule. Kunsten skaber dialog, bevæger os og bringer os tættere sammen. Det er det, fællesskab handler om, og det har vi brug for mere end nogensinde.
Om IN SITU
IN SITU har siden 2006 arbejdet med stedsspecifik kunst i bygninger og byrum. De har specialiseret sig i rådgivning om integrerede kunstprojekter i nybyggeri, hvor de som kunstfaglig bygherrerådgiver står for kvalitetssikring og facilitering.
Læs mere om IN SITU her
