Kunstnerisk enhed

En række kunstnere og arkitekter har været med til at opbygge festivalen med udgangspunkt i gården og den omkringliggende natur. Ambitionen, fra folkene bag festivalen, har været at skabe en festival hvor kunsten, musikken og stedets særlige ånd flyder sammen i en helhed. Hvilket lykkes på fineste vis.

Samtlige kunstværker på festivalen er bygget på stedet, med udgangspunkt i stedet og tilnærmelsesvis af de materialer der er at finde her.

Gården har tidligere tydeligvis fået lov at stå uberørt hen længe, og naturen har flere steder taget over.

Og sådan har gården stort set fået lov at bestå, med kunstneriske tilføjelser, efter festivalen er rykket ind.

Magisk
Der hersker en særlig æstetik som gennemsyrer hele festivalen og som gør den “næsten helt magisk”.

Der findes flere eksempler på hvordan kunsten er helt ubemærket til stede og integreret i festivalen. Således opdager jeg for eksempel en sen nattetime, da jeg holder varmen ved et bål, at bålpladsen er noget nær den mest kunstneriske bålplads jeg endnu har set. Den er også et kunstværk, viser det sig, skabt af Sara Willemoes Thomsen og Peter Olesen.

Der findes også kunstværker som står ud som selvstændige velfungerede kunstværker, uden at de er isoleret fra festivalens helhed. De er eksempler på at Sejerø Festival også er en festival for kunst, en festival der handler om både at opleve kunsten, musikken og omgivelserne der gør netop dette sted til noget særligt.

Afsides eventyr
Et eksempel herpå er Gitte Juuls Hvilerum og Baderum. Værkerne står smukt og lidt afsides placeret midt på engen ved stranden.

De to rum står placeret på søjler så de er hævet, nærmest svæver, henover vegetationen på engen. Væggen på ”Hvilerum” er beklædt med et transparent materiale og en dør i det ene hjørne. Inde i rummet ligger en madras.

Baderum er i sin grundform magen til Hvilerum, men her er der en bænk og et lille rum, hvori man via et avanceret vandingssystem kan vande en grøn plante i rummets gulv.

Værket har en eventyrlig atmosfære omkring sig. Man undre sig; hvilken funktion har disse rum? – hvem tilhøre de? – og hvorfor står de her?

Interaktiv elpære
Et andet eksempel er Michael Mørkholts installation Elektricitetsvæsenet. På en lille sokkel, midt i et mørkt rum, bag et sort forhæng, står en lille fin æske.

Henover, helt tæt på æsken, hænger en elpære. Fra højtalere i rummet strømmer en monoton tone. Hvis jeg skubber lidt til pæren forvrænges tonen en smule, skubber jeg lidt mere, forvrænges tonen også lidt mere og bliver næsten til et lille melodistykke.

Således ender jeg med at stå og skubbe rundt med en pære helt alene i et mørk rum og skabe min ’egen’ musik. Interaktionen er helt simpelt, men det mørke rum med det koncentrerede lys i midten og den monotone tone der ændres til en lille melodi, fungere som en fin, lidt meditativ, kontrast til rummet udenfor som summer af festivalaktivitet.

SE EN VIDEODOKUMENTATION AF VÆRKET HER

En topisk oplevelse
Et tredje værk der fungere rigtig godt i sig selv, men også til at sætte hele Sejerø Festivalen og min oplevelse heraf, i et større perspektiv, er Marianne Jørgensen værk: i’et.

Til højre for festivalens indgang mødes man af en aflang platform i flere niveauer af græs. Set fra oven forstiller denne platform et stort i, nærmere bestemt i’et i “Utopia”. Marianne Jørgensen har en vision om at der over tid skal skrives Utopia hen over landskabet. Et stort U skal støbes i beton og placeres i havet mens de resterende bogstaver skal placeres henover engen, marken og festivalpladsen.

For mig er denne vision om at skabe et stort utopisk værk, et slående perspektiv på Sejerø Festivalen. Ikke i den forstand at Sejerø Festivalen er et urealistisk projekt, men i den forstand at der bagom festivalen hersker et ønske om at skabe et ideal, et sted hvor musik, kunst og natur blander sig sammen i en æstetisk og ’magisk’ oplevelse.