Kunsten at konstruere kaos

Kunsten at konstruere kaos

Anders Visti & Lasse Krog Møller, Abernes Skrift – C.I.R.K.A (Center for Infrahuman Research, Kommunikation og Analyse), 2010. (Foto: Pressefoto)

Vis billedserie

Udstilling

Koh-i-noor

8 jan 2011 30 jan 2011

Florian Neufeldt, Claus Larsen, Christian Tonner, Martin Flemming, Jens Axel Beck, Christian Danielewitz, Lasse Krog Møller, Anders Visti, Anu Ramdas, Gudrun Hasle, Pilvi Takala, Kirstine Strømberg, Brian Enevoldsen & Marianne Bitsch, Nina Yuen, Stine Marie Jacobsen, Christian Jeppsson, Torben Ribe, Anders Bojen & Kristoffer Ørum, Kaspar Bonnén, Jacob Borges, Mette Hersoug, Michala Paludan, Thomas Bo Østergaard, Masar Sohail, Sonja Rendtorff, Søren Andreasen, Lukasz Ogorek, Niels Grarup, Pernille Madsen, Jesper Carlsen, Pernille Leggat Ramfelt, Søren Thilo Funder, Trevor Gainer, Line Ellegaard, Lea Porsager, Ulla Hvejsel, Anne-Mette Arendt, Jonn Herschend, Tucker Nichols, Heidi Hove

Den Frie Udstillingsbygning
Se kort og tider

I fællesskabets navn udfordrer kunstnergruppen Koh-i-noor sine venner, og sammen udfordrer de os. Gennem kaos vil de rykke ved din forestilling om, hvad en udstilling kan være. I Den Frie Udstillingsbygning forbliver oprøret dog mere en idé, end en oplevelse.

Som led i at man på Den Frie udstillingsbygning ønsker at re-aktualisere kollektiviteten og fællesskabet, er kunstnergruppen Koh-i-noor blevet inviteret til at arrangere en udstilling i bygningen.

Gennem temaerne tilfældighed og ophobning vil Koh-i-noor sætte fællesskabet på prøve og lade en ukendt udstilling manifestere sig.

Tilfældighedens rammer
De otte kunstnere som udgør Koh-i-noor har hver især aktiveret deres netværk, og i alt er 40 kunstnere inviteret til at deltage på udstillingen. Hver kunstner er blevet bedt om at bidrage med et ukendt værk, og et ønske om, hvor det skal placeres i udstillingsbygningen.

På denne måde forsøger Koh-i-noor som arrangører, at fralægge sig styringen af de enkelte værker og udstillingens samlede udtryk. Ideen er interessant, men spørgsmålet er, hvordan dette idealistiske udgangspunkt fungerer i praksis. Kan man konstruere kaos, og hvordan?

Gudrun Hasle, Min Bestemor, 2010. (Pressefoto)
Gudrun Hasle, Min Bestemor, 2010. (Pressefoto)
Intet spor af kaos
Temmelig overraskende ligner opbygningen af Kooh-i-noors udstilling i Den Frie udstillingsbygning nærmest en hver anden udstilling samme sted.

Alle værker har trods den vilkårlige strategi med hensyn til placering, deres egen faste plads, og relaterer sig så vidt det ses, ikke til hinanden på andre måder, end hvad der normalt er muligt.

Som gæst er det svært at se, hvordan ophobningen er et tema andet end som fortolkninger i de enkelte værker. Som f.eks. i Gudrun Hasles værk Min Bestemor, 2011, hvor bedstemorens stakke af akvareller fremstår som en art dagbog over hendes liv.

Hvorfor ikke gå linen ud?
Koh-i-noor ønsker at vende op og ned på vores forestillinger om, hvordan en udstilling kan se ud. At synliggøre og problematisere effekten af kurateringsprocessen er et sympatisk og kritisk projekt. Men for nu ser projektet dog ud til at udfolde sig mere i teorien, end i praksis.

Skal man tale om kaos, må det være i forhold til kurateringen, og ikke i forhold til oplevelsen af kunstværkerne. Måske havde udstillingen fungeret bedre, hvis kurateringens intention havde sat sig spor i udstillingen. Hvis man var gået linen ud, og fysisk ladet værkerne hobe sig op, i stedet for harmonisk at tilpasse dem rummene.

Heidi Hove, HEIDI WAS HERE, Luminous paint, 2011. (Pressefoto)
Heidi Hove, HEIDI WAS HERE, Luminous paint, 2011. (Pressefoto)
Sonja-Rendtorff, Lærerinden, 2010. (Pressefoto)
Sonja-Rendtorff, Lærerinden, 2010. (Pressefoto)

En klar rammesætning er ikke lig en lukket fortolkning, men kan være et afsæt. Publikums egen evne til refleksion bør dog ikke undervurderes.

Værker som taler selv
Heldigvis er udstillingens værker spændende og varierede i form og indhold, og der er mange gode oplevelser at hente.

Et eksempel er Søren Thilo Funders videoværk, Councils of Citizens, 2010, der var med på Liverpool Biennalen i 2010. I hans video skabes et mystisk clash mellem forskellige historiske tider og samfundskulturer. Rituelle handlinger sammenflettes til en hybrid fortælling, der formår at fastholde betragteren. Man kan kun ønske sig at opleve videoen i et endnu større format.

Søren Thilo Funder, Council of Citizens, 2010. (Pressefoto)
Søren Thilo Funder, Council of Citizens, 2010. (Pressefoto)

På toilettet finder man endnu et eksempel, nemlig Ulla Hvejsels værk Beauty, Within and without 2011, der med sin spejlvendte tekst, kun kan læses gennem håndvaskens spejle. Værket tematiserer Dostojevskijs tanker om den hvide bjørn, og ved vasken findes et lille make-up set, så man kan transformere sig selv til bjørn, inden man igen forlader toilettet.

Et kollapset kaos
Koh-i-noors idé om at konstruere kaos kollapser, simpelthen fordi den kuratering man gerne ville vriste sig fri af, spænder ben.

Udstillingen forløser ikke den intention som var udgangspunktet, og ideen forbliver i dette projekt mere interessant som en processuel undersøgelse. Den er der eventuelt mulighed for at tage del i, hvis man besøger de arrangementer som findes i udstillingsperioden.

Skulle du passere forbi Den Frie udstillingsbygning, kan du dog trygt gå ind og opleve en samling virkelig fine værker – de kan nemlig godt tale for sig selv, uden en kuratorstemme i baggrunden.

Om kunstnergruppen Koh-i-noor:
Koh-i-noor har eksisteret som er medlemsstyret, uafhængigt og non-profit udstillingssted siden 2004 i København. Drevet af otte unge billedkunstnere uddannet fra både Det Fynske og Det Kgl. Danske Kunstakademi, fungerer stedet som bindeled mellem de otte kunstneres netværk og medlemmerne. Koh-i-noor har arrangeret en lang række af udstillinger, filmvisninger, og performances med både national såvel som internationale kunstnere, samt deltaget på messer og i forskellige events.

Medlemmerne af Koh-i-noor er Heidi Hove Pedersen, Gudrun Hasle, Jens Axel Beck, Jesper Carlsen, Sonja Rendtorff, Lea Porsager, Jacob Borges og Stine Marie Jacobsen.

Arrangementer i forbindelse med udstillingen:
Jonn Herschend Performance

Torsdag den 13. januar kl. 19.30-20.30
”We are not having any trouble within our department, despite what you’ve heard – a presentation and luncheon with keynote speaker Charles Martin”, er en performance af billedkunstner og kurator John Herschend med afsæt i emotionel forvirring, absurditeter og spillet med hverdagens sandhedsopfattelser. Denne performance finder sted på engelsk.

Bag om Koh-I-Noor
Lørdag den 15. januar kl. 11.00-13.00
Repræsentanter fra kunstnergruppen Koh-i-noor vil fortælle om konceptet ’Ophobning’, der er udstillingens tema. Endvidere præsenterer Koh-i-noor udstillingens enkelte værker og selve tilblivelsesprocessen.

Toves Galleri Vesterbro Contemporary Workout Space
Torsdag den 20. januar kl. 19.30-20.30
Præsentation ved det kunstnerdrevne udstillingssted ”Toves Galleri”, der beskæftiger sig med de processuelle aspekter ved udstillingsformen. Det kommer til udtryk i spontant arrangerede, lejlighedsvise udstillinger og aktiviteter. Stedet er en legeplads for kunstnere og publikum og forener værksted, galleri og øvelseslokale. Aftenens performance består af et samarbejde med det københavnske undergrundsband Thulebasen, der eksperimenterer med dans, boogie, klap og hygge.

Min bedstemors liv
Torsdag den 27. januar kl. 19.30-20.30
Gudrun Hasle arbejder med en bred vifte af materialer og medier som bl.a. video, tekstil, performance og internet-baserede værker. I sine værker tematiserer kunstneren sin egen ordblindhed og den udenforståendes position i samfundet. Til aftenens arrangement byder Gudrun Hasle på en performance i form af et foredrag om sin bedstemors liv. Denne performance vil tage udgangspunkt i billeder fra bedstemoderens eget personlige fotoalbum.

Kommentarer