Kantinekunst med klasse

Kantinekunst med klasse

Thor Ruhvald, portræt (Pressefoto, KØS)

Vis billedserie

Udstilling

Kunst på arbejde

11 sep 2011 22 jan 2011

Rasmus Danø, Erró Steffen Sølberg, Einar Kongsted, Arthur Köpcke, Gunnar Saietz, Jørn Houborg, Gudrun Poulsen, Bente Christensen-Ernst, Tonning Rasmussen, Henrik Pryds Beck, Ann-Marie LeQuesne, Tanja Rau, Per Arnoldi, Bent Holstein, Peter Holst Henckel, Anna Fro Vodder, Uffe Christoffersen, Poul Agger, John Salt, Frede Malmros, Ole Knudsen, Niels Macholm, Peter Nyborg, Jørn Larsen, Bamse Kragh-Jacobsen, Kasper heiberg, Seppo Mattinen, Christian Ramsø, Peter Carlsen, Susan Hinnum, Jesper Christiansen, Martin Bigum, Nina Sten-Knudsen, Julie Sass, John Kørner, Erik A. Frandsen, Lars Nørgård, FOS (Thomas Poulsen), Christian Schmidt-Rasmussen, Tom Krøjer, Nina Kleivan, Nicolai Howalt, Tina Enghoff, Jens Thegler, Anders W. Ø. Larsen, Søren Bjørn, Jens Birkemose, Erik Øckenholt, Lars Ravn, Berit Jensen, Claus Carstensen, Peter Bonde, Lise Malinovsky, Niels Nedergaard, Poul Anker Bech, Peter Hentze, William Skotte Olsen, Helge Hansen, Jens Peter, Ole Schwalbe, Tal R, Kaspar Bonnén, Flemming Rosenfalck, Knud Hvidberg, Andy Warhol, Herman Stilling, Loui Michael, Sven Dalsgaard, Poul Gernes, Stig Brøgger, Gunnar Aagaard Andersen, Inger Hanmann, Peter Bonnén, Wilhelm Freddie, Henry Heerup, Albert Mertz

KØS - Museum for kunst i det offentlige rum
Se kort og tider

KØS har bedt medarbejdere fra ni forskellige virksomheder om at udvælge deres yndlingsværker fra foreningen 'Kunst på arbejdspladsens' samling, og fortælle om hvad kunsten gør ved deres arbejdsplads.

Derudover har souschef og udstillingskonsulent i Kunst på arbejdspladsen, Thor Ruhvald Axilgård, valgt sine favoritværker.

Foreningen Kunst på arbejdspladsen blev oprettet i 1954 med Knud W Jensen, der senere grundlagde Louisiana, som den den første bestyrelsesformand.

I dag råder foreningen over en samling bestående af mere end 3700 værker, som skiftende udstilles på de mere end 100 arbejdspladser, der er medlemmer af foreningen.

På KØS kan man i øjeblikket få et indblik i, hvad der hænger på direktionsgange og i personalekantiner landet over. En solid udstilling af værker fra en god gedigen samling, udvalgt af de lægfolk, der dagligt bliver udsat for kunst på arbejdet.

Hvisdet ikke er chefens tantes aftenskole-akvareller, der skal pryde væggene ikantinen, hvad skal så? Hvis det står til foreningen Kunst på arbejdspladsen,skal etablerede kunstnere og unge talenter udstille netop der. Siden 1954 harforeningen oparbejdet en af Danmarks største private kunstsamlinger for atkunne tilbyde skiftende udstillinger af kunst i topklasse på helt ukunstneriskearbejdspladser landet over.

God, gedigen samling
Deter en god gedigen samling, der er tale om. Blot i udplukket på KØS – Musuem forkunst i det offentlige rum er listen med prominente kunstnernavne fra Wilhelm Freddieover Albert Mertz til John Kørner og Tal R alenlang, og der er sågar værker af Andy Warhol.

Albert Mertz Øl-boogie-woogie, 1956 (Pressefoto, KØS)
Albert Mertz Øl-boogie-woogie, 1956 (Pressefoto, KØS)
Andy Warhol Cambells Tomato Soup, 1966 (Pressefoto, KØS)
Andy Warhol Cambells Tomato Soup, 1966 (Pressefoto, KØS)

Alt er holdt i todimensionelle medier, da malerier, og det der ligner, nuengang er det nemmeste at få til at passe ind på de fleste arbejdspladser.Altså ingen tigerhajer i formaldehyd, ingen videoværker eller social plastik.

Vox pop pågodt og ondt
Udstillingenpå KØS er bygget op omkring medarbejdernes kunstoplevelser. Ni ansatte fra virksomheder,der er medlemmer af foreningen, har hver fyldt et rum på museet med deresyndlingsværker udvalgt blandt den kunst, der har været udstillet påarbejdspladsen. Til de fleste værker er knyttet en kort kommentar, ogmedarbejdernes refleksioner omkring kunsten på deres arbejdsplads får man medgennem interviews, der både afspilles i udstillingsrummene og er gengivet ikataloget.

Sven Dalsgaard Flag (Pressefoto, KØS)
Sven Dalsgaard Flag (Pressefoto, KØS)
Sven Dalsgaard Det sker der ikke noget ved (Pressefoto, KØS)
Sven Dalsgaard Det sker der ikke noget ved (Pressefoto, KØS)

Vox-poppenfylder lidt for meget i udstillingen, for det er svært at komme udenom, at deter ni forholdsvist tilfældige mennesker, der mener noget om kunst på en forpublikum mere eller mindre vedkommende måde. Det kan være svært for alvor athidse sig op over, hvad der lige akkurat tager kegler i kantinen hos et ellerandet it-firma, eller om en adspurgt medarbejder personligt holder mest affigurativ eller abstrakt kunst.

Benny Clausen, portræt (Pressefoto, KØS)
Benny Clausen, portræt (Pressefoto, KØS)
Ikke bare sofakunst
Detrykker heldigvis ikke ved kvaliteten af værkerne i udstillingen, for der ermasser af gode at tage af, og det er ikke ‘bare’ de perfekte sofa- ellerkantineværker, foreningen har samlet gennem årene.

MensAlbert Mertz’ skønne Øl-boogie-woogienæsten er selvskrevet i en arbejdssammenhæng, er Nina Kleivans, Mussolini lidt mindre oplagtkontorkunst. Og Tina Enghoffs serie med fotos af dødsboer, Eventuelle pårørende, afbilleder en så knugende ensomhed, at det måforandre stemningen i personalestuen de 8 uger, virksomheden har udstillingenhængende.

Interessante overvejelser
Ikraft af nogle af de deltagende virksomheder, hæver udvælgelseskonceptet sigover det subjektive plan. Medarbejderen fra Forsvarsministeriet reflekterereksempelvis over Peter Holst Henckels Blandtblinde hersker den, og kobler landkortet, der viser både Death Valley ogRoad of Hope, til Danmarks krigsdeltagelse i Afghanistan. Har man en visinteresse i, hvad Forsvarsministeriet foretager sig, er det altså heller ikkeuinteressant, hvad kunsten gør ved netop den arbejdsplads.

Nina Maria Kleivan Mussolini,  2000 (Pressefoto, KØS)
Nina Maria Kleivan Mussolini, 2000 (Pressefoto, KØS)
Kunst vs. lønforhøjelse
Medarbejdernesvalg og argumenter er selvfølgelig en meningsfuld indgangsvinkel til detoverordnede spørgsmål om, hvad kunsten overhovedet skal på arbejdspladsen.

Fungererudstillingerne som en personalepleje, der skal kvittere med mere inspirerede oglykkelige medarbejdere, som glemmer, hvor meget de arbejdede over i sidste uge,når de får øje på et nyophængt Nicolai Howalt-værk?

Eller er det etopdragelsesprojekt, der skal udbrede vaskeægte kunst til den almindeligearbejdsmand?

Velfungerende projekt
Jegskal ikke bedrive motiv-analyse på virksomhedsledere landet over, men fraforeningens side har målsætningen de sidste knap 60 år tilsyneladende været enideologisk og upatroniserende version af opdragelsesprojektet. Og ifølgemedarbejdernes udsagn er det tilsyneladende et velfungerende projekt.

Alligevel en søndagstur
Udstillingerneudløser samtaler både om kunsten selv, og det kunsten handler om. Ganske vistikke blandt samtlige medarbejdere og ikke hele tiden – men trods alt. Og nårkunsten formår at gøre det i en sammenhæng, hvor publikum ikke forsætligt haropsøgt den, er der nogen, der hargjort noget rigtigt.

Entidligere daglig leder af foreningen Kunstpå arbejdspladsen er i udstillingskataloget citeret for at sige, at kunstikke er en søndagstur med slips og cafeteria. Kunsten skal ud, hvor vi lever.På KØS bliver den jo netop det, en søndagstur – men det paradoks tjener kun tilat understrege, at den kunst, der er en arbejdsplads værdig, også skal være ensøndagstur værd.

Kommentarer