Dø for egen hånd – og dans ud i natten!

Dø for egen hånd – og dans ud i natten!

Den indledende scene i VR-performanceværket DOOM ROOOM og dens voldelige udgang er svær at ryste af sig. Foto: Michella Bredahl

Billedserie

DOOM ROOM
20-21 + 27-28 januar
Chateau Motel
Knabrostræde 3
1210 København K

Køb billetter her

Læs mere på Facebook her

“Ooooh, shit!” udbryder jeg instinktivt og alt for højt, imens geværløbet langsomt vendes mod mit eget ansigt. Det er opskriften på et effektivt virtual reality performanceværk, der lige nu kan tilføje lidt ekstra dybde og gennemført underholdning til din bytur i det københavnske natteliv og lidt kant til markedsføringen af I AM VODKA – ikke at forglemme.

Tættere på at skyde mig selv i hovedet, kommer jeg nok aldrig.

Disclaimeren, der møder én på vej ind i DOOM ROOM.

DOOM ROOM er ikke et værk for hvem som helst. Så er det sagt. Tag blot et blik på disclaimeren, der ligger i indgangen til den københavnske natklub Chateau Motel, hvor værket foregår. Der er meget få skræmmende ting, der IKKE står på den liste over fænomener, der forekommer i filmskaberen Jesper Dalgaards og produceren Mads Damsbos (Makropol) fællesværk DOOM ROOM – en virtuel ceremoni på natklubben Chateau Motel, der er lige så mørk, blodig og grænsesøgende, som titlen antyder.

Det er heldigvis virtual reality (VR) krydret med en masse liveperformance-elementer, der får det strukket ud over grænserne for, hvad man normalt oplever på både film, kunstscenen, i nattelivet – OG i reklamebranchen. I sidste ende er DOOM ROOM nemlig en reklame for I AM VODKA – også selvom der står ’commissioned by’, bare så vi ikke snyder nogen.

Fra skammekrog til dødsleg
Jesper Dalgaard er den narrative og visuelle part af DOOM ROOM, imens Mads Damsbo står for universets oplevelsesmæssige del og konceptuelle brugerflade. Damsbo og Makropol har tidligere stået bag VR-successen Skammekrogen fra 2014 – et surreelt middagsselskab, hvor de sanselige og sociale dynamikker testes, der fra den 27. januar kan opleves på Fuglsang Kunstmuseum som en del af den tematiske udstilling Ved Bordet.

Dalgaard dimitterer fra Filmskolen til sommer og er ret ny i det virtuelle, men har et særligt forhold til dokumentarens mere skæbnesvangre sider. Duoen viser sig at gå i spænd ganske produktivt med DOOM ROOM, hvor der er fuld smæk på både det visuelle og konceptuelle greb. Oplevelsen er i sit hele rigtig godt skruet sammen, men den visuelle fortælling bliver i momenter en anelse statisk, klichéfyldt og usammenhængende.

Doom Room is an immersive Virtual Reality performance that questions our perception of identity,” hedder det i markedsføringen. Men identitetsopfattelsen er altså ikke særligt i spil her.

Der er snarere tale om en kreativ leg med vore kulturelle forestillinger om det hinsides, hvor det primært handler om tableauer, der udfolder sig, og egentlige problemstillinger eller egentlige valg bliver vi ikke konfronteret med. Der bliver snarere trådt på nærdøds-sanse-speederen, imens vi sidder på passagersædet og vælter omtågede ud af bilen efter 20 min. med en drink i hånden.

Blodigt overgangsritual
DOOM ROOM er en oplevelse for seks personer ad gangen. Værket indledes af en form for kollektiv ceremoni, der leder os over i selve VR-værkdelen, der ligeledes afrundes af en form for overgangsritual.

Efter ankomsten introduceres vi andægtigt til vores livs næste 20 min. og ledes ind i en mørk opgang, hvor den eneste vej op er en vindeltrappe. Vi står forventningsfulde og venter med en svag ildevarslende lydside i baggrunden. Et spinkelt sæt bare ben kommer lydløst til syne, og en nøgen, hvidmalet pige møder os med nogle dybe sorte øjne. Hun peger opad, og vi følger hende lydløst og ankommer til et rum fyldt med plasticbetrukne møbler. Yikes! Så er ballet ligesom åbnet, tænker man umiddelbart. Vi bliver ordløst placeret omkring et bord. Og så kører blodbussen. Vi får alle et friskt udskåret hjerte i hånden og gennemgår alle en form for surreel nadver og sendes ud én efter én ad en dør, hvor en kutteklædt skikkelse tager imod.

Her får man VR-udstyr på og en stor, hvid gummikappe og ledes nu med guidende hånd ind i værkets ’main room’, hvor vi alle seks, lidt forskudt og nu på egen hånd, oplever resten af værket.

Mit eget umotiverede selvmord
Ligesom Doom – det første ’first person shooter’-computerspil fra 1993 – er særligt starten af værket lavet med det perspektiv, hvor også jeg-figurens arme er synlige. ‘Jeg’ sidder ved bugen af et rådyr og skærer dets indvolde ud. En gang imellem holder jeg en pause, piller ved mit gevær, ryger lidt på en hjemmerul (helt ærligt, jeg er lige holdt med at ryge!!!).

Hjertet (som vi jo lige har siddet med IRL), en lever og nogle lunger bliver møjsommeligt lagt ud i græsset. Jeg tager hjertet op og skærer i det, undersøger teksturen. Imens kører en nærmest meditativ monolog om bare at sidde her, nu, lade tingene finde deres plads i sindet, finde sin rette plads i universet, og SÅ, ud af det blå, vender jeg geværløbet mod mit ansigt. Jeg (nu IRL) råber højt: “Ooooh, shit!” Jeg forsøger instinktivt at rykke hovedet væk, men kan ikke ryste løbet ud af fokus – BANG!

Mørke…

På party-tour i det hinsides
Nu står jeg pludselig (stadig virkelig rystet) i en lille bar. Stemningen er tydelig Lynch-inspireret. I baren lige bag mig står en kæmpe mand. Han rækker mig en drink. “Here’s your skinny bitch, sir.” En kejtet fyr begynder at synge karaoke, tyroler-klassikeren Edelweiss, imens jeg har en mikrofon foran mit ansigt. Jeg vælger at observere. Rundt i lokalet sidder en masse blege, karseklippede drenge.

Bargæsterne i DOOM ROOM er ikke super venlige, men det er flot og mystisk som en Lynch-scene. Foto: Michella Bredahl

Én af drengene rejser sig og trykker på en rød knap på væggen. Nu falder jeg. Frit fald mod jorden. Men i stedet for at ramme overfladen, bliver der sort, og pludselig står jeg på bunden af et kæmpe akvarium. Hajer svømmer omkring mig. Sådan forløber de næste, heftigt klippede scenarier også. Jeg vender tilbage til baren, nu iført lænker og to sorte fangevogtere fører mig ind i en fangekælder med zombielignende fanger. I næste øjeblik er jeg tilskuer til en mærkværdig fest med en tyk, sminket fyr, der danser rundt i et pink rum og kæler lidt med en anden fyr, mens dansktop-dance-bandet Sunshine Duo spiller op.

Det vækker associationer til en lidt for kreativ musikvideo og VR-fortællingen bliver gradvist mere og mere uklar, men så sker der pludselig noget.

Jeg er tilbage. Eller, nu kan jeg se de andre omkring mig i lokalet, og dér – ved siden af et podium med et udskåret blodigt hjerte – står den lille dreng fra baren.

View fra finalen på DOOM ROOM, hvor en bleg dreng leder dig ud af mørket. Foto: Victor Jones

Nu kigger han på mig, går hen til mig og rækker ud efter min hånd, og så mærker jeg den! Værket roder med sanseapparatet, og forvirringen er superfed. Jeg ledes forsigtigt ud gennem mørket af den lille barnehånd. På den anden side af mørket tager et kærligt ansigt imod mig med åbne arme, og da jeg får udstyret af og træder gennem forhænget, kigger den kæmpestore bartender ned på mig med en drink på en lille bakke! Cirklen er sluttet.

Mere værk end branding
Det er simpel leg, men så igen slet ikke. Der er i værkets helhedsoplevelse kræset for, hvordan virkelighed og VR mikser, repeterer nogle centrale momenter, og det er virkelig vellykket, fordi den sanselige dimension forvrænges, forstærkes og grænserne udviskes. Med drinken i hånden, ude på den anden side, hvor Sunshine Duo nu også spiller op til dans på dansegulvet, føles det hele mere som en gedigen sanselig kunstoplevelse end en reklame, og det er så absolut kunstnernes og performernes fortjeneste.

DOOM ROOM gør dig ikke meget klogere, men måske mere glad og ydmyg over at være i live, og så tager værket VR på tværs af de konventionelle grænser og krydrer helt sikkert din bytur, hvis du har nerverne og moneterne til det.

DOOM ROOM kan opleves den 20.+21., 27.+28. jan. og 8.-11. feb. på natklubben Chateau Motel i Knabrostræde.
Medvirkende: Stephen Pende, Nicolai Jørgensen, Marcel Mate, Suman and Umar Dog, Elisabeth Shønenberg, Christian Mollerup, Iza Mortag Freund, Piet Gitz-Johansen, Balder Brusch og Victor Zacharias Schmidt.

Se mere om værket og få dig en billet på www.doomroom.dk

 

Billedserie

DOOM ROOM
20-21 + 27-28 januar
Chateau Motel
Knabrostræde 3
1210 København K

Køb billetter her

Læs mere på Facebook her

Del artiklen

'Dø for egen hånd – og dans ud i natten!'

Facebook