Nanna Abell er netop blevet præmieret af Statens Kunstfond for sin aktuelle seperatudstilling Bikini Atoll på Ringsted Galleriet, kurateret af Agnete Bertram og Morten K Jacobsen.

Bikini Atoll er navnet på en stillehavs-øgruppe, der har lagt navn til bade-beklædningen, men som også er ubeboelig pga. radioaktiv forurening. Øgruppen er ifølge Abell “typisk tranquil” – stille, rolig og fredsfyldt – og udstillingen skal betragtes som et associativt mulighedsrum, forskudt i tid og sted, der med en vis foragt for årstiden, vil sværme om stranden og dens kulturelle tegn i eksempelvis bikinien og solstolen.

Nanna Abell arbejder i et minimalt skulpturelt formsprog, som muliggør, at betydningsdannelsen sker andetsteds: i perceptionen. Med en interesse for tegnmæssige sammenkoblinger og kollaps, søger hun ofte dynamikken på flere niveauer, gerne samtidigt.

Abell bruger hyppigt materialer, som hører til populærkulturen – eksempelvis modeindustriens produkter. I praksis udgøres hendes værker ofte af sammensætningen af forskelligartede produkter, med det æstetiske som koblingens primære motivation.

I Abells værker ses typisk en kontrasterende stoflighed, fx elastisk stof og hårdt stål, der sættes i ny relation, som det er tilfældet med de bikiniklædte solstole, der indgår i udstillingen. Det kan også være det solide og det flygtige, eller en rumlig kontrast mellem værket og omgivelserne, der faciliterer en gensidig påvirkning mellem tekst og kontekst.

Denne metode skal forstås som et forsøg på, at destabilisere eller forvirre den vante sansning. Derfor er ‘duften’ tilbagevendende som kunstnerisk materiale, da hun finder dens ucensurerede mentale indtrængen gavnlig som destabiliserende element, hvormed der åbnes op for en flertydig sansning.

Bikini Atoll er en del af et 2-årigt udstillingsprogram om, at fremhæve kontekstens betydning for perceptionen, tydeliggøre værkets formelle egenskaber, samt sætte fokus på problematikken i, at værkerne altid indskriver sig i en referenceramme som former oplevelsen af det perciperede. Hos Nanna Abell er udgangspunktet nærmere at lave skulpturer og form, der kan destabilisere referencen.