Den 10. udgave af Alt_Cph viser, at kunstens vækstlag er præget af eksperimenterende kollektiver, midlertidige udstillingsplatforme og samarbejder på tværs af faggrænser.
Det polske kunstnerkollektiv Goldex Poldex har bygget et lille bjerg af gamle kopimaskiner. På den øverste glasplade har Maciek Chorazy sat sig til rette med bukserne trukket ned for at producere et velkendt numse-tryk, som de vist nok har besluttet at sælge for 200 kr. stykket.
Anti-spektakulær
Før jeg ankommer, har jeg gjort mig nogle forestillinger om at blive mødt af både hektisk aktivitet og et kakofonisk lydniveau. I pressemeddelelsen står der om årets tema Nucleus, at det er ’kernen i atomer, organismer og hele økosystemer’, og at det ’konstant er i bevægelse og indgår nye konstellationer’. Men Goldex Poldex’ anti-spektakulære gestus er faktisk det mest spektakulære indslag, jeg oplever på messen, og det virker til at være fuldt ud meningen.
Med et gråt væg-til-væg tæppe som fysisk indramning af de 29 inviterede kollektiver og udstillingssteders platforme og en gennemgående minimalisme hos de individuelle præsentationer, fremstår det anti-spektakulære som en bevidst strategi for denne 10. udgave af Alt_Cph.
Den intensive aktivitet, man faktisk gerne vil danne ramme for, er ikke visuel spektakulær og henvendt til et publikum. Den er ikke til ’at se’, men derimod tænkt at opstå imellem deltagerne, både dem som er særligt inviterede til at præsentere deres projekt, og dem som selv finder herhen.
Ud med den æstetiske dom
I tekstsamlingen Going Public argumenterer kunstteoretikeren Boris Groys for, at kunsten ikke længere skal fortolkes ud fra beskuerens perspektiv. Kunst har ifølge ham alt for længe været underlagt den æstetiske dom.
Men hvis det står til æstetikken, er kunsten alligevel kun en træningslejr for en meget bredere og generel æstetisk erfaring. I stedet skal kunsten forstås ud fra produktionsvinklen. Det er nemlig, når kunsten frembringes, at ikke blot kunstens fremtid, men hele vores samfunds fremtid skabes.
Ind med kunstnerisk samskabelse
Årets Alt_Cph arbejder med nogenlunde samme idé. Den vil være et mødested for ligesindede, en platform for udveksling imellem diverse kunstnerdrevne produktionskollektiver og eksperimenterende udstillingsformer fra Danmark og Europa.
Den vil skabe udgangspunkt for nye samarbejder og for gensidig inspiration i kunstens produktivitet. ’Mere end en udstilling, mere end en konference, mere end en fest’, siger kuratoren Carl Martin Faurby i åbningstalen.
Spøgelser og nomader
Det er også et gennemgående træk ved mange af de deltagende platforme, at de allerede er på vej ind i nye former. Både Goldex Poldex og den anden polske deltager Silverado er på vej til at genopstå på en ny lokalitet. Danske Green is Gold har opgivet sit faste udstillingsrum og betegner sig nu som en nomadisk organisation, mens norske One Night Only/Salongen og danske IMO begge er afviklede gallerier.
Galleriet IMO, der eksisterede fra 2007-2014, præsenteres som et de facto ’kommercielt spøgelse’ for at hjemsøge den alternative kunstmesse og enhver forestilling om, at det anti-kommercielle er en integreret del i det at være alternativ.
Slagteriet Holstebro
Et helt andet slags spøgelse danner udgangspunkt for et splinternyt og fysisk storslået projekt i Holstebro. Kunstnerduoen Jens & Morten har i samarbejde med kommunen fået lov til at bruge bygningerne fra det lukkede Danish Crown Slagteri til at udvikle et kreativt miljø for både kunstnerisk produktion, udstillinger og begivenheder.
Projektet er stadig under udvikling, men som de forklarer det, er deres ambition bl.a. at få kunstnere, ingeniører og designere til at samarbejde om at udvikle nye produkter.
Alene eller i fællesskab
På Alt_Cph 15 er tanken også den, at det produktive skal foregå kollektivt. Her er Boris Groys måske for gammeldags. For han taler om projektet, hvor der kan produceres nyt, som den eneste gyldige årsag, vi i dag har til at slippe udenom de ellers altomsluttende sociale forpligtelser. Når Alt_Cph 15 vægter fællesskabet som motor for produktiv udvikling, ligger de derimod ikke så langt fra strategier på mere etablerede udstillingssteder, som i stigende grad involverer publikum som medproducenter i udstillinger og andre aktiviteter. Beskueren er forvandlet til en deltager.
Men det stiller krav, både til de deltagende platforme og til dem, som besøger Alt_Cph 15, hvis der skal etableres et fællesskab. Når jeg navigerer imellem de enkelte platforme, opsøger jeg typisk de steder, hvor der er nogen at henvende sig til. Og her gør strategien med at lave flydende overgange imellem de enkelte platforme det af og til vanskeligt at bestemme, hvem der hører til hvad.
I den forstand åbner kurateringen mere op for dialog imellem udstillere end med os andre, og hvis man ikke selv er en del af kunstens vækstlag, kan det være vanskeligt at finde en vej ind i fællesskabet.
Det kommercielle hjørne
Heldigvis er de fleste platforme ’bemandede’ og glade for at indgå i en dialog denne eftermiddag. Jeg får et godt indblik i det københavnske udstillingsrum SixtyEights strategi med at præsentere research-baseret kunst og koble danske og internationale kunstnere i tematiske udstillinger.
Jeg har også en fin diskussion med Christoffer Faurschou, som repræsenterer CBS Art, et initiativ, der handler om at bryde barriere ned for business-studerende, så samtidskunsten ikke fremstår alt for svært tilgængelig. Her er han dog sjovt nok blevet typecastet som ’business’-fyren, der skal facilitere salg og diskussion i messens kommercielle område. Selv ser han det som en mulighed for at indgå i nogle interessante diskussioner om kunstens værdi.
Bottom-up kuratering
Jeg når forbi svenske Platform, som har udviklet et software til Open Call-udstillinger, sådan at deltagere selv skal kunne pege på, hvem de vil udstille sammen med.
På sigt, siger Cameron Macleod, der står bag Platform, kan dette software måske bruges som søgemaskine for kunstnere og levere mere præcise data end fx Google. I første omgang bliver det bl.a. brugt til en udstilling på Fabrikken for Kunst og Design til foråret.
Alting på en gang
Mere når jeg ikke på tre timer, men det er også mere end rigeligt. Som det danske projektkollektiv Spektrum viser i deres lille overvågningsinstallation af messehallen, er det bedre at gå i dybden med enkelte platforme end at forsøge at nå det hele.
Resultatet er et sammensurium af levende billeder og surrende stemmer.
Alt_Cph er selv et eksperimentende rum
Jeg synes, der er lagt et godt kuratorisk greb om årets Alt_Cph. Ikke blot ’viser’ den faktisk en fremtrædende tendens i kunstens vækstlag, hvor eksperimenterende kollektiver, midlertidige udstillingsplatforme og samarbejder på tværs af faggrænser og medier er et gennemgående træk. Alt_Cph 15 bliver samtidig selv en del af tendensen og fremmer dens eksperimenterende rum.
Men det kræver, at vi tager del i den sociale og produktive udveksling, og i den forstand fungerer årets Alt_Cph også bedst netop for kunstens vækstlag selv.
Se mere om deltagerne og programmet for Alt_Cph 15 her:
www.altcph.dk
