Galleri Christoffer Egelund

Galleri Christoffer Egelund. Pressefoto

Galleri Christoffer Egelund er et galleri med fokus på skandinavisk og international samtidskunst. Her prioriteres det eksperimenterende og innovative, og der stræbes mod at udfordre galleriets og kunstverdenens grænser.

Galleriet udstiller kunstværker med stor variation af medier, som f.eks. værker på papir, foto, malerier, skulpturer, performance og videoer – et unik kunstnerisk udtryk er af største vigtighed. De præsenterede kunstnere har modtaget stor anerkendelse fra kuratorer, samlere, museer og anmeldere og er blevet eksponeret i vigtige samlinger, biennaler, kunstmesser, kunstmuseer og gallerier verden over.

Galleriets formål er at skabe mindeværdige udstillinger samt at fremme karrieren for samtidskunstnere gennem udstillinger og deltagelse i kunstmesser og biennaler i hele verden.

Galleri Christoffer Egelund blev etableret i 2005 af ejeren Christoffer M. Egelund og er beliggende i den gamle, historiske del af København med 300 m2 udstillingsrum og højt til loftet. I området er der flere samtidsorienterede gallerier, Statens Museum for Kunst, Det Kongelige Danske Kunstakademi, kunstinstitutter og Statens Kunstfond, hvilket gør beliggenheden til en af de vigtigste scener for samtidskunsten i Danmark.

Galleriet er medlem af Dansk Galleri Sammenslutning siden 2006.

Kilde: Galleri Christoffer Egelund

Galleri Christoffer Egelund

Bredgade 75
1260 København K

Kontakt

+45 33939200

Ons-fre 15-18
Lør 12-16 og efter aftale

Gratis entré

Del

'Galleri Christoffer Egelund'

Facebook