CLAY Keramikmuseum Danmark

CLAY Keramikmuseum Danmark. Pressefoto

Museet ligger smukt placeret på kanten af Lillebælt, hvor skoven og vandet danner en naturlig ramme om museet og den omkringliggende skulpturpark.

CLAY’s udstillingssale er bygget ind i skrænten ud mod Lillebælt. Her under jorden vises skiftende særudstillinger og et udsnit af de over 3000 værker fra museets samlinger, der spænder fra den mest eksperimenterende kunstnerkeramik til imponerende kunsthåndværk og moderne designklassikere.

Her møder du også det underjordiske ”Skatkammer”, hvor man kan opleve et bredt udsnit af Royal Copenhagen Samlingen. Samlingen omfatter omkring 55.000 værker fra de tre hæderkronede danske fabrikker: Den Kongelige Porcelainsfabrik, Bing & Grøndahl og Aluminia. I ”Skatkammeret” møder man de allerførste eksempler på musselmalet porcelæn fra Den Kgl. Porcelainsfabrik, Pietro Krohns Hejrestel, moderne stentøjskeramik og meget mere.

Samlingen danner desuden løbende grundlag for en række særudstillinger, da mange af det 20. århundredes mest betydende keramikere i løbet af deres karriere har været tilknyttet en af de tre fabrikker.

Kilde: CLAY Keramikmuseum Danmark

CLAY Keramikmuseum Danmark

Kongebrovej 42
5500 Middelfart

Kontakt

+45 64414798

Tirs-søn 10-17

Entré til udstillinger
Under 18 år: Gratis entré

Del

'CLAY Keramikmuseum Danmark'

Facebook