Jon Erik Nyholm

Nyholms praksis bevæger sig på grænsen mellem grafik og maleri i både den tekniske udarbejdelse af de enkelte værker og tematisk i motiverne, som på nænsom vis er spændt ud mellem det figurative og abstraktionen.Læs flere

Info

Baggrund

Jon Erik Nyholm er født 1982 i Aarhus.

Han er uddannet ved Det Kongelige Danske Kunstakademi med afgang i 2014.

Bor og arbejder i København.

Primære medier

Grafik, maleri

Jon Erik Nyholms værker bevæger sig i grænselandet mellem maleri og grafik, hvor de som studier af naturen antyder landskaber, planter, stenformationer, himmel og hav i abstraktioner af farver og former. Mellemrummet som en afstand, en forskydning og et rum for erindring er et centralt element i Jon Erik Nyholms værker, der har naturen og de stemninger og fornemmelser, den afstedkommer, som sin fremmeste inspirationskilde.

Nyholm arbejder typisk med gentagne tryk med transparent farve på samme flade. Hvor han tidligere primært arbejdede på papir, er det nu lærredet, der danner baggrund for hans værker. Han udfordrer trykket som en reproducerbar teknik, idet han lader sin trykplade ændre udtryk efter hvert tryk. Med et poetisk og sanseligt islæt sætter Nyholms værker således spørgsmålstegn ved den traditionelle afgrænsning mellem grafikken som reproducerbar og maleriet som unikt.

 

Del profilen

'Jon Erik Nyholm'

Facebook