Rikke Ravn Sørensen: Pomelodyrkerens Terrasse
18 mar 201730 apr 2017

Anbefalet under Det skal du se! uge 11
Hendes værkers kunstneriske udtryk bevæger sig ofte i spændingsfeltet mellem stringent, klassisk form og mere artikulerede betydningsladede objekter, der besidder referencer til masker, menneskefigurer eller arkitektur.

Rikke Ravn Sørensen: Work in progress Foto: Rikke Ravn Sørensen

Til sin udstilling i Kunsthal NORD vil Rikke Ravn Sørensen skabe en række værker, der aktivt forholder sig til rummene og Nordkrafts postindustrielle fortælling om ombygning, nedbrydning, proces og omskiftelig arkitektur. Skulpturerne afspejler en udstrakt sensibilitet over for omgivelserne og en grundlæggende tro på, at stedets ånd er værd at dykke ned i. At det, der allerede findes, kan accentuere et ekko i værkerne og artikulere nye former.

Rikke Ravn Sørensens værker vil samlet set snarere opleves som skrøbelige, uprætentiøse led i en fortløbende, tilgængelig proces end som endegyldige udsagn. På den måde kan publikum lade sig involvere, leve sig ind i processen og blive medskabere af det samlede værks oplevelse.

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond.

Kilde: Kunsthal NORD

Kunsthal NORD

Kjellerups Torv 5, 2. sal
9000 Aalborg

Tors-fre 11-17
Lør 11-15

Påsken: alle dage 11-15

Gratis entré

Kontakt

+45 3199 4125

Rikke Ravn Sørensen: Pomelodyrkerens Terrasse
18 mar 201730 apr 2017

Del

'Rikke Ravn Sørensen: Pomelodyrkerens Terrasse'

Facebook