Peter Bonde: New Works
27 okt 20163 dec 2016

Bondes værker kredser om nøgleordene hastighed, turbulens og det ukontrollerede. Gennem sin dygtige fornemmelse for komposition og farve, skaber han fantastisk æstetiske værker. Hans tykke abstrakte og strategisk placerede penselstrøg, skaber en kompositorisk balance og en malerisk skønhed i værkerne. Bondes stil er rå, cool og spontan, hvor grænserne for maleriet konstant udforskes og sættes på prøve. Hans Index-serie er en on-going serie, hvor Bonde skaber referencer til den viden han gennem litteraturen har erhvervet sig. Han fotograferer forsiderne af bøger fra hans bogsamling på omkring de 6.000 bøger og kombinerer herigennem maleriet med det litterære. Værkerne viser fremtrædende ord og sætninger, som bliver tilføjet monokrome farveflader i et humoristisk, og til tider satirisk, samspil mellem sprog og maleri, der står som kommentar til vores samfund.

Pressefoto
Pressefoto

I de senere år har Bonde skiftet det traditionelle lærred ud med spejlfolie, der fungerer præcist som et almindeligt spejl. I sine værker udfordrer Bonde den gængse forståelse af spejlets funktion, som er at gengive det omkringliggende, idet beskueren forhindres i at se visse dele af omgivelserne, da maling går ind og forstyrrer spejlingen. Med spontane og eksplosive penselstrøg henover spejlfolien, bliver beskuerens opmærksomhed henledt på bevægelsen og på energien i et rum, der ændrer sig alt efter hvor i rummet, man befinder sig. Resultatet af denne teknik bliver en spejling af det omkringliggende, der fjerner vores opfattelse af selve lærredet og lader oliemalingen stå alene i en svævende tilstand, der gør beskueren opmærksom på hvert enkelt penselstrøg.

Peter Bonde (f. 1958) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi 1982, hvor han fra 1996 til 2005 var Professor ved Malerskolen. Han repræsenterede Danmark ved Venedig Biennalen i 1999 (med Jason Rhoades). Han modtog i 2003 Eckersbergs Medalje og i 2011 tildeltes han Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse. Bonde er repræsenteret i en lang række store samlinger i ind- og udland: ARKEN Museum for Moderne Kunst, Ishøj, Danmark, PROJE 4L, Can Elgiz Museum of Contemporary Art, Istanbul, Esbjerg Kunstmuseum, Esbjerg, Danmark, Horsens Kunstmuseum, Horsens, Danmark, Kunstmuseet Trapholt, Kolding, Danmark, Statens Museum for Kunst, København, Danmark, Kunstmuseum Wolfsburg, Tyskland, Axa Nordstern, Cologne, Tyskland.

Kilde: Martin Asbæk Gallery

Gem

Gem

Martin Asbæk Gallery

Bredgade 23
1260 København K

Tilgængelighed:
Niveaufri adgang - nej

Handicaptoilet - nej

Gratis for ledsager - ja

Tirs-fre 11-18
Lør 11-16

Gratis entré

Kontakt

+45 3315 4045

Peter Bonde: New Works
27 okt 20163 dec 2016

Del

'Peter Bonde: New Works'

Facebook