No Man is an Island – The Satanic Verses
3 sep 20167 jan 2018

Boy i trange rammer, Bjørn Nørgaards HesteofringenLæs mere

Info

ARoS Aarhus Kunstmuseum

Aros Allé 2
8000 Aarhus C

Tir-søn 10-17, ons 10-22

Entré på udstillinger
Under 18 år: gratis entré

Kontakt

+45 87306600

No Man is an Island – The Satanic Verses
3 sep 20167 jan 2018

Lørdag den 3. september åbner ARoS udstillingen No Man is an Island – The Satanic Verses med værker fra ARoS’ samling og indlån af markante deponerede værker. Udstillingen viser nøje udvalgte installationer af en række internationale kunstnere. No Man is an Island – The Satanic Verses kan ses som en opfølgning på Out Of The Darkness, som var museumsdirektør Erlend G. Høyerstens første iscenesættelse af værker fra museets samling.

– “Det er en tankevækkende udstilling, der skal udfordre vores syn på vores samtid og hinanden. Den tager ikke afsæt i kunsthistorien eller i et tema, men er en subjektiv fortælling, der afspejler vores samfund her og nu. Uden at give endegyldige svar opfordrer den os til at reflektere over vores liv og kultur”, siger Erlend G. Høyersten.

Hanne Nielsen og Birgit Johnsen: Camp Kitchen, 2014.
Hanne Nielsen og Birgit Johnsen: Camp Kitchen, 2014.

Udstillingen sætter blandt andet fokus på menneskers ret til at mene noget forskelligt, på et Europa i bevægelse og på de udfordringer, som vi gennemlever i forhold til vores menneskesyn og værdigrundlag – som individ og gruppe. Udstillingens titel refererer til disse emner og peger samtidig mod litteraturen og Salman Rushdies De Sataniske Vers, der er blevet et symbol på sammenstødet mellem den frie tanke og ortodoksien.

“Vi skal turde at ytre os, og vi skal turde at mene noget forskelligt. Vi må ikke være passive modtagere, men aktive deltagere. Det giver vi publikum mulighed for at blive med No Man is an Island – The Satanic Verses“, siger Erlend G. Høyersten.

Galleriet OG Kunstnerne
Scenografien i galleriet er nedtonet, så det enkelte værk får lov til at udfolde sig og spille sammen med de andre værker. I udstillingen er der blandt andet værker af Ron Mueck, Tony Matelli, Bjørn Nørgaard, Andy Warhol, Shirin Neshat, Edward Kienholz, Rose Eken og udvalgte unge kunstnere, der har udstillet i rækken ARoS FOCUS//NEW NORDIC gennem de seneste to år.

Kilde: ARoS