Niels Pugholm: Det som står tilbage
27 aug 201627 nov 2016

Anbefalet under Det skal du se! uge 34
For Niels Pugholm er fortællinger helt centrale for den måde, hvorpå vi orienterer os, hvordan vi påvirkes af verden, og hvordan vi selv påvirker vores omgivelser. Gennem kunstneriske undersøgelser af narrativitetens mekanismer sætter han kulturelle og identitetsskabende fortællinger i spil.

Niels Pugholm: Lawnmower.
Niels Pugholm: Lawnmower.

I soloudstillingen Det som Står Tilbage på Viborg Kunsthal er det forholdet mellem erindring og fortælling, der sættes under lup. I forbindelse med sin research til udstillingen læste Pugholm den franske forfatter George Perec’s bog W. Eller erindringen om en barndom. I bogen kredser Perec, som er jøde, gentagne gange om en ulykkelig episode, hvor han som barn under krigen skal tage afsked med sin mor på Gare de Lyon. Han havde fået et Anders And-blad til rejsen, moderen vinker med et hvidt lommetørklæde, hans arm er i gips. Men var hans arm i gips? Var det overhovedet muligt at få et Anders And-blad under krigen? Var det sidste gang han så sin mor? Bogen skildrer menneskets behov for en stærk erindring, en monumental hukommelse samt erkendelsen af erindringens flygtighed. Sidstnævnte blev kimen til udstillingen Det som Står Tilbage. Gennem tre installationer bearbejder Pugholm tre former for erindring: Den monumentale, den flygtige og den billedlige.

Kilde: Viborg Kunsthal

Viborg Kunsthal

Riddergade 8
8800 Viborg

Tirs-søn 11-17
Tors 11-20 (gratis ml 17-20)

Entré til udstillinger
Under 18 år: gratis entré

Kontakt

+45 87873221

Niels Pugholm: Det som står tilbage
27 aug 201627 nov 2016

Del

'Niels Pugholm: Det som står tilbage'

Facebook