Mika Rottenberg: Cheese

15 okt 201619 feb 2017

Anbefalet under Det skal du se! uge 41
Det er altid kvinder med forskellige fysiske særheder, som besidder hovedrollerne i Mika Rottenbergs fortællinger. Alle er de nøje castet på baggrund af deres ejendommelighed og fysiske fremtoning. Typisk er de voldsomt fede, ekstremt høje, meget muskuløse, har virkelig lange negle eller, som i Cheese, har usædvanligt gulvlangt hår. Rottenberg er inspireret af historier, hvor kvinder benytter deres kroppe som handelsvarer – specielt de kvinder, der reklamerer for deres egenskaber online.

Et sted mellem realitet og fiktion udspiller Rottenbergs værker sig i tilsyneladende absurde mikro-universer, herunder imaginære og klaustrofobiske arbejdsmiljøer som fabrikker, landbrug og andre produktionsvirksomheder, hvor kvinderne udfører hårdt fysisk arbejde, udspillet i absurde handlinger og med obskure redskaber. Storm P-agtige maskinkonstruktioner styres manuelt af hovedpersonerne ved enten at træde i pedaler, grave, skubbe, squeeze, græde eller svede. Som i et tandhjul aktiverer hver bevægelse det næste trin i fremdriften, og alle detaljer bliver blæst op i ekstremer. Lugte og lyde synes bemærkelsesværdigt tilstede. Man kan næsten fornemme græsset, høre lyden af vejrtrækningerne, sveden, der drypper, og mælken, der rammer en tinspand.

Cheese
Videoinstallationen Cheese danner ramme om et samfund af kvinder, der arbejder i landlige omgivelser, bl.a. med fremstilling af ost. I værket skaber Rottenberg et humoristisk indblik i et ellers lukket landbrugssamfund, hvor der leves fra hånden til munden. Vi følger seks kvinder iført jomfruelige hvide kjoler, der lever og arbejder på en gård under primitive, men idylliske forhold, omgivet af brægende geder, galende haner og hoppende kaniner. Filmens univers er et cirkulært labyrintisk hjem skabt af grove trækonstruktioner, som konstituerer sig fysisk i udstillingen. Alle seks kvinder har smukt, gulvlangt hår, som de bruger til alverdens formål, eksempelvis til at lokke dyrene ind i folden med. De malker håret og udvinder vidundermidler, som kan bruges til videresalg. Håret er således på den ene side deres levebrød og stolthed, men det kræver sære tiltag og stor umage at leve med. F.eks. når kvinderne skal sove, skal håret hænges op i kroge eller hænge løst ned i et hul i jorden gravet til formålet. Rottenbergs fiktionalisering er baseret på en sand historie om de langhårede kvinder (the Sutherland sisters) fra 1880’erne, der fremstillede et præparat, som skulle forebygge hårtab. Udover produktionsmekanismer er Rottenberg her optaget af kroppens egen produktion. Både hår og mælk er produkter af kroppen, et slags biprodukt eller et overskud, som kan objektliggøres og kommercialiseres. Cheese har tidligere været udstillet på Whitney Museum i New York.

Udstillingen ligger i forlængelse af Den Fries ønske om at præsentere vores gæster for nye og opsigtsvækkende perspektiver på aktuelle og vedkommende emner. Således ønsker vi at præsentere udstillinger, som giver vores gæster mulighed for at opleve international samtidskunst, der tager afsæt i mulighederne og udfordringerne ved globaliseringens udveksling af ideer, information og mennesker.

Cheese vises i udstillingsrummet i underetagen og kan ses frem til d. 19. februar 2017.

Kilde: Den Frie