Lydia Hauge Sølvberg: Tung Kasse
18 nov 20163 dec 2016

Den Nordiske Ambassade er et nyt kunstdrevet udstillingssted for ung samtidskunst. Med en ikke-kommerciel og eksperimenterende profil – er formålet at lade kunstnere mødes, give rum for kunstnerisk udveksling, forståelse og eksperimenter og derigennem skabe solo- og gruppeudstillinger af høj kvalitet. Den Nordiske Ambassade drives af Nils Elvebakk Skalegård og Matilde Duus.

Vi er stolte af at præsentere soloudstillingen Tung Kasse af Lydia Hauge Sølvberg som den første udstilling i Den Nordiske Ambassade.

Pressefoto
Pressefoto

Lydia Hauge Sølvberg har et særegent og fortællende univers. Hun arbejder i medier som bronzeafstøbning, ler, polyester, video og tekst og hendes installationer tager ofte udgangspunkt i kulturelt veletablerede narrativer og myter blandet med egne fortællinger. Med en fod forankret i det alvorlige, hvor temaer som fravær og forfald ofte er nærværende, blandet med en let humoristisk tilgang – udfolder hun et komplekst kunstnerisk virke, der gør hendes værker både uafsluttede, mytiske, nærværende og aktuelle.

Lydia Hauge Sølvberg er studerende ved Det Kongelige Danske Kunstakademi og tager afgang sommeren 2017.

Kilde: Den Nordiske Ambassade

Den nordiske ambassade

Hillerødgade 83
2200 København N

Gratis entré

Lydia Hauge Sølvberg: Tung Kasse
18 nov 20163 dec 2016

Del

'Lydia Hauge Sølvberg: Tung Kasse'

Facebook