Anbefalet i Det skal du se! uge 40
I dag betragter vi universet gennem tusindvis af billeder af det ydre rum. Universet er blevet genstand for vores observation og bekymring, så vi behandler det med voyeurens fantasmagoriske drift, med videnskabsmandens kolde objektivitet, med eksperimentatorens voldsomme overflod. Selvom vores analytiske apparat gør os i stand til at adskille os fra Universet, er det ikke muligt i vores materielle virkelighed: Vi er indesluttet i det, og vi opstår fra det.
Atom Dukh er en række eksperimenter med kobbertrykteknikken aquatinte. Aquatinte er en form for dybtryk, hvor kobberplader belægges med støv. Kobber er et grundstof og metal, der bliver produceret i stjerner og findes i jordens skorpe. Støv har mange oprindelser, men 60 tons kosmisk støv falder til jorden hver dag. Eksperimenterne består af cymatik på kobberpladerne. Cymatik er, når lyde afspilles på en metalplade, der får pladen til at vibrere, så støvet danner forskellige mønstre afhængigt af tonearten. Lydene, der er brugt i eksperimenterne er fra oprindelsen af kobber og støv, såsom lyde af en stjerneeksplosion, støv der rammer et rumskib, lyden af big bang og tektoniske plader, der bevæger sig.
Ifølge Konstantin Tsiolkovskij, en fremtrædende Russisk Kosmist og ophavsmand til astronautisk videnskab, kan et atom ikke reduceres til et sanseløst partikel. Faktisk sanser et atom: det er en konstitutiv del af al levende materiale – materiale, der fremgår i forskellige former for liv, så det er faktisk levende. Tsiolkovsky påpeger materialers dynamiske væsen, der opstår i adskillige former og skifter gennem tiden: enhver specifik form er blot en konfiguration af atomer. Visse konfigurationer af atomer eller visse stadier af materialers udvikling, danner et levende væsen – en plante, et dyr eller et menneske. Når en levende organisme dør, desintegrerer partiklerne og bliver til støv, til atomer, og opløses bogstavelig talt og diffunderer med vores materielle univers. Enhver genstand fundet på Jorden eller endda i det ydre rum, på andre planeter, indeholder formentlig et element af tidligere liv; det er lavet af “forfædrene støv” og består af atomer. Efter døden, forgår disse atomer ikke til intetheden: deres levende og sanselige indre falder blot i “i søvn” indtil de bliver gendannet i en helt ny, organisk, materiel krop. Tsiolkovskys atom er en “atom-dukh” – en atom ånd.
Kilde: Danske Grafikeres Hus
