Det skal du se! uge 48

Det skal du se! uge 48

Eva Metz: Ridgeway

Viborg Kunsthal
2 dec – 5 mar 2017  MIKC: Miniature (CRIMP & Window Cinema)
Det hollandske kunstnerinitiativ MIKC (Merr innovatie kunst en cultuur) har siden 1990 vist skiftende udstillinger med hollandske og internationale kunstnere i en gammel stationsbygning i Delden, Holland. Fokus har i disse udstillinger været på socialt engageret og kritisk kunst, der taler direkte ind i vores samtid og behandler aktuelle temaer og problemstillinger. På Viborg Kunsthal vil udstillingen Miniature (CRIMP & Window Cinema) introducere nogle af de temaer, kunstnerne arbejder med.
Fernisering fredag 2 dec kl 16-18

Viborg Kunsthal
2 dec – 5 mar 2017  Nicolai Howalt: Element
I udstillingen Element på Viborg Kunsthal præsenterer Nicolai Howalt en række nye værker, der tager udgangspunkt i en undersøgelse af grundstoffernes karakter og deres evne til at kunne omdannes. Howalt har fotograferet en række udvalgte grundstoffer og har overført og fremkaldt fotografierne på plader af forskelligt materiale, hvorved det enkelte motiv komme til syne med en særegen stoflighed og tekstur i billedfladen.
Fernisering fredag 2 dec kl 16-18

Museum Ovartaci
2 dec – 29 jan 2017  Schizo Archive
Schizo Archive
er en kollektiv videoinstallation og udstilling skabt af billedkunstnerne Nina Wengel, Arendse Krabbe, Katrine Dirckinck-Holmfeld og Mathias Kryger. Udstillingen tager afsæt i det psykiatriske hospital i Risskov og den store samling af kunstværker i museets arkiv.
Fernisering torsdag 1 dec kl 16-18

Værk af Sulafa Hijazi. Pressefoto
Værk af Sulafa Hijazi. Pressefoto

PVC
2 dec – 11 dec  Sulafa Hijazi: Animated Images
Animated Images er et kunstprojekt af den syriske kunstner Sulafa Hijaza, der består af en serie animerede sekvenser. Udstillingen adresserer vores forhold til nye medier og vores brug af sociale medier. Med udstillingen spørger kunstneren blandt andet til, hvad vi reelt kan gemme i vores hukommelse ud af de mange billeder, vi dagligt møder.
Fernisering torsdag 1 dec kl 17-21

David Risley Gallery
3 dec – 21 jan 2017  Painters? Painting?
David Risley Gallery præsenterer gruppeudstillingen Painters? Painting? med forskellige malerier eller former for malerier. I det hele taget udforsker udstillingen, hvad ideen om et maleri er. Værkerne er desuden produceret af kunstnere, der normalt ikke betragtes som malere. De udstillende kunstnere er Alex Da Corte, Louisa Gagliardi, Ryan Gander, Thomas Hylander og Torben Ribe.
Fernisering fredag 2 dec kl 17-20

Danske Grafikeres Hus
2 dec – 30 dec  Rasmus Brink Pedersen: Phobos
Phobos (der betyder frygt) er navnet på Mars’ mindste måne. Via denne planlægger NASA i løbet af 2030’erne at sende astronauter til Mars. Billedkunstner Rasmus Brink Pedersens udstilling af samme navn består af en serie plancher og en video og tager sit tematiske udgangspunkt i den igangværende udforskning af mulighederne for at sende mennesker til Mars.
Fernisering fredag 2 dec kl 17-20

Del artiklen

'Det skal du se! uge 48'

Facebook