Tulpa – en fiktiv topografi
4 jun 201614 aug 2016

Anbefalet under Det skal du se! i uge 22

Ordet ’Tulpa’ kommer fra tibetansk og betyder ‘at konstruere’, ‘at bygge’. Begrebet blev i 1800-tallet udbredt inden for den vesterlandske mysticisme som en metode til at lade menneskets viljekraft få en fysisk skikkelse via magiske ritualer. I udstillingen gives der mulighed for at forestille sig et uberørt landskab via fotografi, collage, en lydlig mobile og en logbog.

Udstillingsview. Foto: Troels Jeppe
Udstillingsview. Foto: Troels Jeppe

Kunstnerne har i processen talt med geologer, akustikere, antropologer og arkæologer. Og på baggrund af disse undersøgelser vil de forsøge at genopleve noget nyt, eksotisk og tankevækkende. Som Jules Vernes Rejsen til Jordens Indre og Stanislaw Lems Solaristidligere har gjort det, vil Tulpa tilbyde beskueren en vej ind i et fremmed og endnu ikke oplevet landskab. Værkerne centrerer sig således omkring landskabets fysiske elementer: stenene, klipperne, tyngdekraften og naturens ufatteligt langsomme bevægelser.

Tulpa kan ses som en totalinstallation, hvor manipulerede fotos, collage, lyd, skulptur og en logbog tilsammen skaber forestillingen om et uberørt landskab. Således fremstiller Tulpa imaginære, anderledes og fremmedartede landskabselementer, og inviterer beskueren med ind i et unikt oplevelsesrum, hvor flere sanser får mulighed for at spille sammen.

Udstillingen Tulpa fremstiller imaginære, anderledes og fremmedartede landskabselementer og inviterer beskueren med ind i et nyskabt rum, hvor flere sanser spiller sammen i konstruktionen af et unikt tankernes landskab.

Du kan se flere fotos af udstillingen her.

Kilde: Fotografisk Center

Fotografisk Center

Staldgade 16
1699 København V

Tilgængelighed:
Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja

Tirs-fre kl 12-18
Tors kl 12-20
Lør-søn kl 12-16

Entré til udstillinger
Voksne: 40 Kr.
Studerende, unge u. 18, grupper (min. 5 personer) & pensionister: 20 kr.

Kontakt

+45 3393 0996

Tulpa – en fiktiv topografi
4 jun 201614 aug 2016

Del

'Tulpa - en fiktiv topografi'

Facebook